top of page

Få modet til at stå ved din sårbarhed

Opdateret: 22. jun.



Sårbarhed er et ord, der for rigtig mange af os har mange følelser forbundet. Ordet sårbarhed kan nærmest give os et sug i maven på den ikke-fede måde.


Det at forholde sig til ordet sårbarhed og faktisk forsøge, at tage den dybe betydning ind i hjertets allerinderste kamre vil få mange til at ryste på hovedet, sukke dybt og lade sårbarhed være sårbarhed hvorefter hverdagens gøremål igen genoptages med stor iver.

.. Nu har vi det jo lige så godt, så hvorfor begynde at forholde sig til de eventuelle svære følelser?


WHY NOT???


Livet er en rejse for os alle og vi har det frie valg til at bestemme hvor vi gerne vil hen. Desværre er der mange der glemmer, at sårbarhedens rejse indeholder de smukkeste udsigter, gyldne solnedgange og fineste gourmetmad af de, i øvrigt meget flotte håndtegnede tallerkner.

.. At det så har været en forfærdelig flyvetur med turbulens det meste af vejen og en snorkende sidemakker der efter lugten alt at dømme nok også havde det en smule varmt - er der jo ingen der fortæller.


WHY NOT???


Når du går ned af sårbarhedens vej, vil du helt naturligt påbegynde en indre rejse. En rejse hvor du skal erkende og acceptere den person du inderst inde er for dernæst, at integrere sårbarheden og dit autentiske jeg i den hverdag du allerdybest ønsker dig.

.. og dette kan være en svær pille at sluge, for vi har jo ikke lyst til at udsætte os selv for den mulighed der potentielt opstår..

  • at blive såret!


WHY NOT?


FORDI DET ER HER LIVET RIGTIG BEGYNDER!

.. når vi når derhen hvor det faktisk er rart nede i maven at stå stærkt i sin sårbarhed.


Her får du nogle måder/øvelser der kan hjælpe dig med at dykke med i din sårbarhed.


Vi anbefaler at øvelserne gentages flere gange, for det handler ikke om at komme hurtigt igennem guiden, men derimod at arbejde sig igennem øvelserne i eget tempo, således du rent faktisk lytter til dig selv i denne indre arbejdsproces.

Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse.


MEDITÈR DIG IND TIL SÅRBARHEDEN


Meditation er en mindful øvelse som hjælper dig med at stilne sindet. Du lærer gennem meditationen at være til stede i nuet og give slip på det der forstyrrer. Når du netop er landet i stilheden bliver det nemmere for dig, at skelne mellem det der dræner dig og det der giver dig energi. I forbindelse med sårbarheden, vil du i denne stilhed få et klarere billede af hvad der ligger til grund for den frygt du har for sårbarheden.

.. Og det er når du er nået til denne bevidsthed, at du kan tage meditationen med dig ind i livets hverdag og bevidst træne dit indre i at turde være mere sårbar.


Vi har en guidet meditation om sårbarhed på til 49 kr.

Se mere på hjemmesiden https://www.golden-age.org/produktside/få-modet-til-at-stå-ved-din-sårbarhed-1


TAL OM SÅRBARHEDEN


Du kender måske følelsen af, at frygte en reaktion hos et andet menneske. Denne frygt kan meget vel sætte en stopper for din egen udvikling, da du i disse tilfælde bruger din energi på det andet menneske i stedet for at vende energien indad og lade den hjælpe dig med din indre udvikling.

En meget vigtig øvelse er at turde!

..at turde sætte ord på følelserne,

..at turde møde det andet menneskes reaktion,

..at turde blive på egen banehalvdel og være i din sårbarhed.

Øvelsen består i, at tale om sårbarheden, sætte ord på sårbarheden, slippe elefanten løs i rummet osv.

Første skridt kan være overordnede samtaler om sårbarhed generelt, hvorefter du med fordel kan øve dig i, at dykke ned i din egen sårbarhed og stå stærkt i den.


Hvis du ønsker yderligere forståelse og støtte på sårbarhedens rejse, kan du med fordel købe onlinekurset “Få modet til at stå ved din sårbarhed” til 897 kr.

En lille investering i noget der kan rykke dig for vildt mod dit autentiske jeg.

Se mere på hjemmesiden https://www.golden-age.org/produktside/få-modet-til-at-stå-ved-din-sårbarhed


VEND SÅRBARHEDEN TIL DIN STYRKE


Når du først har erkendt, at du ligesom alle andre mennesker, er sårbar helt inderst inde, kan du bevidst bruge den som din styrke.

Når du tør, at være sårbar tør du også, at vise dit inderste, dit unikke autentiske jeg.

Når du er sårbar slipper du alle dine opbyggede identiteter og viser hvem du i virkeligheden er og det er her din power opstår, da du hverken kan eller skal sammenlignes eller vurderes, blot accepteres for den smukke unikke sjæl du er.

“Jamen jeg ønsker ikke at blive såret” tænker du nok. Og nej, der er ingen mennesker der vågner en mandag morgen og tænker “Yes, i dag vil jeg gerne såres”.

Men det sker og du kan ikke gå igennem et liv uden at berøre det - og det er ofte i disse situationer du rent faktisk kan udvikle dig.

Når du er sårbar er såret åbent og klar til at heale igen og du er klar til at udvikle dig uden, at kaste din fokus og energi på alle de opbyggede lag og facader der indtil nu har begrænset dig.



Kærligst Christina Ssempebwa












10 visninger0 kommentarer
bottom of page